Jeppe Kjær scorer her et af sine 29 mål for HB Køge. Nu skifter den lille angriber til AGF. (Arkivfoto: JCJ).

Jeppe Kjær scorer her et af sine 29 mål for HB Køge. Nu skifter den lille angriber til AGF. (Arkivfoto: JCJ).

Jeppe Kjær skifter til AGF

FODBOLD: Angriberen Jeppe Kjær stopper i HB Køge og fortsætter i AGF, der med øjeblikkelig virkning har hentet den lille angriber.
Jeppe Kjær er dog ikke spilleberettiget for AGF i kampen mod HB Køge torsdag aften kl. 19.00 på SEAS NVE Park.
Jeppe Kjær kom til HB Køge fra FC Roskilde i august 2012, og viste sig hurtigt at være en særdeles flittig målscorer. Han har i et stykke tid ønsket at skifte klub og valget er nu faldet på AGF.
- Der har i dette transfervindue været flere tilbud på Jeppe fra både Danmark og udlandet, men den samlede pakke fra AGF var den rigtige. Både for HB Køge og for Jeppe Kjær, der har ønsket at prøve sig af på et højere niveau, siger HB Køges adm. direktør Peter Frank til www.hbkoge.dk i forbindelse med transferen af sidste sæsons topscorer i HB Køge.
Jeppe Kjær nåede at score 29 mål i 54 kampe for HB Køge, og er dermed den mest scorende spiller i klubbens historie.
pm

Publiceret 13 August 2014 14:30