(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Røveri mod 22-årig kvinde

GREVE: En 22-årig kvinde anmeldte tirsdag aften kl. 2252 fra sin bopæl i Ishøj, at hun nogle minutter tidligere havde fået frarøvet nogle smykker, da hun gik på en sti mellem Søjlegården og Hundige station.
Da hun gik på stien, mødte hun tilfældigt fire unge mænd, hvoraf den ene pludselig forlangte at få hendes værdier, da de lige skulle passere hinanden.
De stillede sig rundt om den 22-årige, der udleverede en fingerring og efter et fornyet krav om flere værdier også sine ørestikkere. For at understrege alvoren i kravet puffede de fire til den 22-årige.
De fire unge mænd gik herefter roligt videre ad stien i nordlig retning, hvorefter den 22-årige i sin bil kørte hjem for at anmelde røveriet.
Hun beskrev de fire gerningsmænd som A: 15-20 år, ca. 170 cm høj, kraftig af bygning, mellemøstlig herkomst. Han var iført rød hættetrøje. Person B: 15-20 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mellemøstlig herkomst, armycut frisure.
Person C beskrives som 15-20 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mellemøstlig herkomst, iført mørkt tøj, mørk hættetrøje mens person D beskrives som 15-20 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mellemøstlig herkomst. Politiet efterforsker nu sagen i et forsøg på at få identificeret de fire unge mænd.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket A-B-C-D i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm

Publiceret 13 August 2014 10:15