Kenneth, Jesper, Lene og Georg var en del af holdet, der gjorde rent på stranden.

Kenneth, Jesper, Lene og Georg var en del af holdet, der gjorde rent på stranden.

Ren By-holdet rykkede ud på Øster Strand

Affald og især cigaretskodder smides i bade-strandens sand

Af
Peter Friis Autzen

Fredericias populære badestrand, Øster Strand, var efterhånden ved at drukne i især cigaretskodder, da Ren By-holdet forleden rykkede ud og ryddede op.
“Kapsler, dåser, lidt glasskår, en engangsgrill, slikpapir, jagtpatroner, lightere og meget andet har vi fundet,” lød det fra holdet.
Især cigaretskodder er et problem. De kan findes over alt på hele stranden. Men i særdeleshed der, hvor badebroerne går op over sandstranden. Samt ved bænkene på gangstien ovenfor stranden.
“Nogle steder ligger der så mange skodder, at vi må rive dem sammen med en løvrive,” lyder det fra holdet, der brugte en hel formiddag på at rydde så godt op på stranden som muligt.
“På parkeringspladsen og vejen kan vi forresten også se, at nogle bare tømmer bilens askebæger ud på jorden.”
Under arbejdet på stranden blev holdet kontaktet af en beboer, der på eget initiativ samler affald ind langs kysten syd for Øster Strand.
“Hun efterlyser flere skraldespande,” lød det fra holdet, der håber, at den populære, bynære, goble-fri strand fremover er mere ren.

Publiceret 13 August 2014 06:00