(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

To personbiler sat i brand ved Krogårdsskolen

BRAND: Tirsdag eftermiddag kl. 16.52 modtog politiet via alarm 112 melding om, at brandvæsnet var kørt til slukning af brand i nogle biler ved Krogårdsskolen. Skoleager i Greve.
To personbiler var i brand, og brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Ingen øvrige køretøjer var i fare.
Et vidne oplyste til politiet, at en mand var set flygte fra stedet efter mistænkelig adfærd ved den ene af de udbrændte biler lige inden bilerne brød i brand.
Manden blev beskrevet som 20-25 år, mellemøstlig af udseende, iført rød kasket, grålig hættetrøje og mørke bukser. Han medbragte en sort pose og flygtede ved brandens opståen til fods ad en sti i retning mod Gersagerparken.
Politiet undersøger årsagen til branden nærmere ud fra en teori om, at branden kan være påsat. Den ene bilejer er underrettet, og politiet forsøger at komme i kontakt med den anden for underretning om skaden på bilen.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket manden flygte fra området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm

Publiceret 13 August 2014 14:00