Lørdagens arrangement rundes af med en dyst imod lokalrivalerne fra Esbjerg Energy. Foto: Jan Korsgaard

Lørdagens arrangement rundes af med en dyst imod lokalrivalerne fra Esbjerg Energy. Foto: Jan Korsgaard

ISHOCKEY:

Starter i højeste gear

Man skal ikke beskylde ishockeyfolket for at starte roligt op. Forude venter Esbjerg og Champions Leauge

Af
Peter Rasmussen

Endnu er kroppen branket af sommersolen, men tiden er inde til at søge ind i SE Arenas svale indre. Lørdag er der nemlig stor og festlig åbning på nok en sæson.
Mon ikke det bliver den vildeste sæsonstart nogensinde i dansk ishockey. Ikke nok med at der bydes på lokalopgør på selve startdagen, men der er også Champions Leauge på plakaten allerede indenfor de første par uger.

Ishockey lørdag

For alle med interesse for ishockey, venter der en festlig lørdag eftermiddag med spillerpræsentation fra klokken 14.30 og kamp imod Esbjerg Energy fra klokken 16.00.
Men hvis er medlem af SønderjyskEs erhvervsklub eller har sikret sig et sæsonkort til SE Arena, så har man adgang til et særligt arrangement forinden i arenaens konferencecenter.
Dette arrangement begynder klokken 13.30 i TDC Lounge. Klokken 13.45 vil direktør i Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus B. Rasmussen fortæller om “rigets tilstand” i hele den store lyseblå sportsfamilie. Han vil naturligvis fortælle om opstarten på ishockeysæsonen, men også fortælle om fodbold og håndbold.

Stockfisch orienterer

Derefter er det sportschef Søren Stockfisch, som indtager scenen. Han vil fortælle om nye og gamle profiler på holdet. Han vil ligeledes fortælle om planer og mål for den kommende sæson, der byder på titelforsvar, deltagelse i Champions Leauge samt forhåbentlig en dyst om pokalen.
Søren Stockfisch vil desuden præsentere den flotte nye spilledragt samt den særlige “pre-season” trøje, som klubben har fået lavet i år.

Publiceret 13 August 2014 07:00