Norddjurs:

Frituregryde forårsagde mindre brand i lejlighed

Af
Bent Larsen

Brand og Redning Djursland måtte i går eftermiddag rykke ud til en melding om brand i en etageejendom på Fuglevænget i Grenaa.
Alarmen indløb ved 15.30-tiden, og brandfolkene var hurtigt på stedet, hvor beboerne i ejendommen allerede var på vej ud.
Det viste sig dog, at branden ikke var så alvorlig som først antaget. Beboeren i en lejlighed på bygningens øverste etage havde glemt en gryde med friture på et tændt komfur, men branden var hurtigt slukket.
Den kvindelige beboer i lejligheden pådrog sig i forbindelse med branden en mindre forbrænding på den ene fod.

Publiceret 13 August 2014 06:35