SE BILLEDERNE:

Mange turister i Blåvand i år

Det gode vejr denne sommer har været godt for Blåvand, der melder om rigtig mange turister denne sommer

Af
Kim Schou

TURISME Når denne sommer snart begynder at gå på hæld, er det med masser af smil og optimisme i den danske turistbranche. Hele landet meldes der om masser af turister opg de campingpladser Lokalavisen Budstikken Varde har talt med langs Vestkysten, melder også om flotte tal.
Det gode vejr denne sommer bærer sin andel af æren og det må give stor optimisme for næste års planlægning.
I Blåvand har juni og juli måneds markedsdage betydet stor travlhed på grunden foran det gamle aktivitetscenter. Her har masser af hobbykræmmere hver tirsdag stillet deres boder op og det gode vejr har lokket mange turister til i håbet om at gøre en god handel. Ikke kun danske men også mange tyske turister har lagt deres vej forbi.

Underholdning

En anden stor aktivitet har været torsdagsunderholdningen. Her har der hele sommeren kunnet opleves musik med Tørfisk, Fede Finn & Funnyboyz, Walkers, Sussi & Leo og Brødrene Olsen for blot at nævne nogle af navnene.
Der sluttes af nu på torsdag klokken 20 med Midt om natten.

Publiceret 13 August 2014 08:00