Jan Prokopek Jensen glæder sig over topkarakter til jobcenteret i brugerundersøgelse.

Jan Prokopek Jensen glæder sig over topkarakter til jobcenteret i brugerundersøgelse.

Borgere er tilfredse med jobcentret

Arbejdsudvalgsformand glæder sig over topkarakter til jobcenter

Jobcenteret i Sønderborg Kommune får ros af borgerne i en stor brugerundersøgelse.
I gennemsnit får jobcenterets afdelinger en karakter på 8,4 på en skala fra 1-10. 88 procent af det samlede antal besvarelser ligger i den positive ende af skalaen. 90 procent tilkendegiver desuden, at de føler sig velkommen, behandlet med respekt og lyttet til.
"Rigtig mange borgere har givet jobcentret feedback i løbet af de første to måneder, hvilket er utrolig positivt. Vi har dermed givet borgerne mulighed for at blive hørt, og det viser sig, at det faktisk er de positive kommentarer der fylder mest - borgerne føler sig i høj grad positivt behandlet, respekteret og lyttet til," fortæller formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen.
Knap 2.600 borgere har deltaget i undersøgelsen, der blev sat i søen af Sønderborg Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, som gennem længere tid har haft et ønske om at undersøge, hvorvidt de negative historier, der ofte fylder meget i medierne og på politikernes borde, var det generelle billede af situationen i jobcentret.
"Vi er meget glade for resultatet. Det er en anerkendelse af de medarbejdere, som hver dag gør en indsats for at yde en god service. Der er selvfølgelig også enkelte negative kommentarer, men dem følger jobcentret løbende op på, så der kan blive udviklet og optimeret på kommunikationen og arbejdsgangene, hvor det måtte være nødvendigt," siger Petter Astrup, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget.

null

Publiceret 14 August 2014 10:42