I GANG IGEN! Glade sangere i Avedøre kirkes børnekor.

I GANG IGEN! Glade sangere i Avedøre kirkes børnekor.

De elsker at synge og får endda lidt løn for det...

Velkommen til åbent hus på onsdag hos Avedøre kirkes børnekor

De elsker at synge, og så får de oven i købet en smule håndøre for det, - de 10-15 årige i Avedøre kirkes børnekor. På onsdag den 20. august begynder de igen efter ferien, og der er plads til nye medlemmer.

- Vi holder åbent hus i børnekoret på onsdag eftermiddag fra kl. 15.00 til 17.00 i kirken, siger den nye kirkemedarbejder Rikke Strandgaard. - Koret består i øjeblikket af 10 medlemmer som øver hver onsdag mellem kl. 15 og 17. Vi laver opvarmningsøvelser og øver sange og salmer, som bl.a. bliver opført ved forskellige arrangementer i kirken. Koret synger f.eks. altid til børne- og familiegudstjenesterne, samt ¿Gud og lasagne¿-arrangementet den fjerde onsdag i hver måned. Og ud over at synge hygger vi os også rigtig meget sammen. Interesserede kan ringe til korets leder organist Karin Bech på 21 16 28 42, skrive til hende på kajo.bygadengmail.com eller bare møde op på onsdag den 20. august.

Publiceret 14 August 2014 08:00