De tre hurtigste på 200 meteren: Bianca Brahmer-Svendsen tv. tog sølv, Zarah Buchwald guld og Sara Brahmer-Svendsen bronze.

De tre hurtigste på 200 meteren: Bianca Brahmer-Svendsen tv. tog sølv, Zarah Buchwald guld og Sara Brahmer-Svendsen bronze.

Hvidovre ryddede bordet

Sprinterne tog alle medaljer på 200 meteren

ATLETIK: Det blev et stort DM for Hvidovre Atletik & Motion med hele ni medaljer ved de udendørs danske mesterskaber.

Uden så stærke navne som sidste års sprinterkomet og danske mester, løberen Kristoffer Hari, der nu er skiftet til Sparta, sidste års sølvmedaljevindere i henholdsvis 400 m. og spydkast, Line Køhlert og Maria Lykke Jensen, samt sprinteren Mette B. Jepsen, der var en del af den vindende kvartet på 4x100 m stafet, var det ikke med de helt store forventninger, Hvidovre AM tog til årets Danske Mesterskaber i atletik. - Men da røgen havde lagt sig efter en hektisk weekend, så viste det sig, at der blev vundet hele ni DM-medaljer, hvilket kun var en enkelt mindre en sidste år, fortæller sportschef Michael Bruun Jepsen, - Vi var godt nok en kende skeptiske inden starten på mesterskaberne, da vi ikke kunne stille op med sidste års styrke. Vi måtte på forhånd vinke farvel til ellers sikre DM-medaljer. At vi så kun får en medalje færre end sidste år er rigtig stærkt, og et godt bevis på, at vi har en god og bred talentmasse, der succesrigt formår at søge marginalerne og vinde de opgør, der ligger lige på vippen. Lige nu er jeg rigtig glad og stolt på de aktives vegne efter et flot mesterskab! Den helt store overraskelse kom på kvindernes 200 m., hvor der lå Hvidovresprintere på hele tre af de otte løbebaner. Kæmpefavoritten, Martha Traoré fra Sparta, tyvstartede og blev derfor diskvalificeret. Hermed var vejen åben for en gedigen overraskelse, som landsholdsløberen Zarah Buchwald formåede at udnytte bedst af alle, da hun kom først ud på langsiden efter de første 100 meter. Overbevisende holdt hun de øvrige bag sig helt frem til målstregen. Hvis dét var en overraskelse, så var det ikke mindre overraskende at det blev finalens to øvrige hvidovresprintere, der kom tættest på, da Bianca Brahmer-Svendsen lige præcis formåede at holde sin storesøster Sara Brahmer-Svendsen bag sig i kampen om de andre medaljer. Det er ikke noget, der sker hver dag... Det blev til endnu en medalje i sprint, da mændenes 4x100 m. stafet fik kæmpet sig rundt til en bronzemedalje i nyt årsbedste 42,60 sek. Her var der et længe ventet comeback til 18 årige Simon Mathiassen, den tidligere VM U20-deltager, der har genoptrænet efter en drilsk knæskade de sidste 1½ år. Det blev til en meget lovende første tur, og det bliver spændende at se ham løbe individuelt. Ikke mindst til de danske ungdomsmesterskaber om en måned... - Der var også andre tæt-på-og-næsten præstationer, da Zarah Buchwald og Sara Brahmer-Svendsen blev nr. fire og seks på 100 m, Tanja Ravnholdt og Bianca Brahmer-Svendsen nr. fire og fem på 400 m, Sabine Hvam Pedersen satte personlig rekord med 26 sekunder på 5.000 m. og med 17.45,58 min. blev nr. fire, Kasper Olsen blev nr. fire på 200 m. og var i DM-finalen på 100.m. sammen med Arnór Jónsson, hvor de blev nr. fem og seks. Martin Kristensen havde ikke helt marginalerne på sin side, da han styrtede på sidste hæk på 400 m. hæk på vej til en klar personlig rekord, og måtte se en sikker 4. plads forvandlet til en ærgerlig 6. plads... ebo

Publiceret 14 August 2014 08:00