Glade medlemmer af Haderslev Ungdomsråd modtog tidligere på sommeren et kontant tilskud på 5000 til festivalen fra Nordea Fonden. Arkivfoto

Glade medlemmer af Haderslev Ungdomsråd modtog tidligere på sommeren et kontant tilskud på 5000 til festivalen fra Nordea Fonden. Arkivfoto

Lokale bands indtager Damparken

For andet år inviterer Haderslev Ungdomsråd til HUR-festival

Af
Mette Henriksen

For andet år i træk afholder Haderslev Ungdomsråd HUR-festival i Damparken lørdag den 16. august. Her får lokale bands mulighed for at vise hvad de kan, samtidig med at Ungdomsrådet arrangerer kreative aktiviteter, mindre sportsevents og konkurrencer.
"Sidste års arrangement overgik klart vores forventninger. Det totale deltagerantal blev vurderet til at være i underkanten af 1000 mod de 3-400, som var vores forventning," fortæller Festivalarrangør Katrine Rasmussen fra Ungdomsrådet.
Festivalen er non-profit og der opkræves ingen entré. Afholdelsen af arrangementet er derfor afhængig af tilskud og sponsorater.
"Vi håber derfor, at lokale virksomheder vil støtte op om projektet. Alt afhængig af sponsoratets størrelse, kan vi tilbyde bannerplads på scenen eller firmanavn på på plakater eller flyers," slutter hun.

Publiceret 14 August 2014 14:00