Formand Flermming Hansen er usikker på fremtiden for dartklubben.

Formand Flermming Hansen er usikker på fremtiden for dartklubben.

- Vi kan ende på gaden..

Dartklubben DK 26 Hvidovre har lokaler i et erhvervsområde og det må man ikke..

Arnold Nielsens Boulevard 62 har både et A, et B og et C. I 62 C holder DK 26 Hvidovre til, og det har de gjort siden juni 2010.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Alt var fryd og gammen og lutter idyl, fortæller formand Flemming Hansen. - Vi havde brugt vore surt optjente sparepenge på at sætte lokalerne i stand, da vi modtog et brev fra kommunen. Man ville aflægge besøg og få konstateret, at vi rent faktisk drev vores klub på adressen. Vi blev præsenteret for en byplan 20 fra 1966, som sagde, at der i dette erhvervsområde ikke måtte være foreninger... - Vi fik så det råd af Teknisk Forvaltning, at vi skulle fremsende en ansøgning om dispensation indenfor en måned, og det gjorde vi. Teknisk Forvaltning har gennem hele forløbet været meget hjælpsom... - Regler er regler, og sådan er det. Klubben har været optaget som forening siden 2004, men vi har ligget i ¿gemmerne¿, da vi aldrig har brugt kommunens økonomi. Vi har passet os selv, og det har været fint. Nu er vi en del af foreningsportalen, og det er også fint nok... - Vi er blevet orienteret om, at vi ikke kan søge om dispensation i lige præcis det område, vi har til huse. I juni måned var der høring om byplan 232, der skal afløse byplan 20, og her gav vi skriftligt nogle bud på, hvordan vi kunne bidrage med løsninger og forslag. Her står sagen nu. I værste fald kan vi ende på gaden. I bedste fald får vi lov til at blive eller blive stillet egnede lokaler til rådighed. Vi ved ikke, hvornår vi får en afgørelse, men der går nok nogen tid... Påsat brand - Vi har så været udsat for en påsat brand, og den var voldsom. Vi ved ikke, hvem der ville vores klub til livs, men det skete. Vi har brugt en masse penge og tid på at gøre vore lokaler i stand, men de har ikke fået den helt store tur, da vi ikke kender vores fremtid, og hvor den ligger... - Vi har en rigtig god klub med 40 medlemmer. Sportsligt ligger vi blandt de bedste i Danmark. Vi har et hold i den bedste række. I alt har vi seks seniorhold, et old boys hold og tre damehold, og vi er den klub i Danmark, der har flest licensspillende kvinder. Berit Schouw er foreløbig klubbens eneste landsholdspiller. Hun har kun spillet i to år, og har virkelig gjort lynkarriere... - Vi skal minimum råde over otte dartbaner. Vi har i øjeblikket 210 m2. Vi har så bedt kommunen om at skaffe os omkring 250 m2, da vi afholder omkring 10 store arrangementer om året. Det er ikke stilleleg, når man spiller dart, og det kan godt gå hektisk til, når der bliver heppet. Derfor er lokalet i et erhvervsområde genialt. Vi er i lokalerne, når de erhvervsdrivende er gået hjem. I weekenderne er vi ret alene og generer ingen. Vi har hørt fra vore naboer, at vi har en positiv indflydelse på hærværk og indbrud, som er minimeret kraftigt i vores tid... Solidaritet - Vi er meget vellidt af hele dart-Danmark. Vi driver en god og sund klub, og det gav genlyd, da vi blev ramt af ildebrand. Alle klubber i Københavnsområdet stillede deres lokaler til rådighed så vi kunne træne, holde møder etc. Det var stort, og vi er meget glade for den solidaritet, som vi blev vist. Nu håber vi på en god løsning, så klubben kan komme videre...


DK 26 Hvidovre har den største gruppe af licensspillende kvinder, som er en vigtig del af klublivet.

DK 26 Hvidovre har den største gruppe af licensspillende kvinder, som er en vigtig del af klublivet.

Publiceret 14 August 2014 08:00