Randers :

Jobgaranti i forbindelse med ny skolestruktur

Af
Bent Larsen

Der er en jobsikkerhed indbygget i det forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune som blev præsenteret i går.
Det betyder, at alle medarbejdere og ledere vil få tilbudt et job i den nye struktur - dog ikke nødvendigvis på den skole, hvor de har tjeneste i dag.
Seks skoler udvider og bliver sammenhængende, det vil sige med elever fra 0-9 klasse.
Det er Vestervang, Hornbæk, Grønhøj, Rismøllen, Nørrevang og Blicherskolen.
Vestervangskolen bliver i skoleåret 2015-16 kommunens største folkeskole, og mere end fordobler antallet af elever så man når op på 1035. Skolen skal ifølge forslaget tage imod alle elever fra Rytterskolen ligesom elever i 7-9 klasse på Nyvangsskolen og Hobrovejens Skole flyttes til Vestervangsskolen.

Publiceret 14 August 2014 05:22