Farlig leg:

Børn satte ild til lade

Lade udbrændt efter tre børns leg med lighter

Af
Mikkel Hansen

En lade fyldt med halm udbrændte i går på Nordals.
Branden opstod ved 17-tiden i en lade på Skovvej ved Havnbjergskov efter tre børn havde leget i laden med en lighter. Uheldigvis fik ilden fat i bigballer med halm, hvorefter en kraftig brand opstod, oplyser Sønderborg Politi.
Flere brandværn blev kaldt til stedet for at slukke branden.
Der er tale om to drenge på 11 år samt en 9-årig pige. Børnene slap uskadt fra episoden, men laden udbrændte.

null

Publiceret 15 August 2014 10:14