Vagn Østerlund Mortensen blev fundet i en majsmark.

Vagn Østerlund Mortensen blev fundet i en majsmark.

64-årig mand blev fundet i en majsmark

64-årige Vagn Mortensen var væk i godt et døgn og blev fundet efter stor eftersøgning

Den 64-årige Vagn Østerlund Mortensen fra Thyregod blev fredag eftermiddag fundet i rigtig god tilstand, når man tager i betragtning, at han var efterlyst i over et døgn. Det oplyser Finn Elsgaard Nielsen, der er leder af Færdsel og Hundepatruljen ved Sydøstjyllands Politi.
Vagn Østerlund Mortensen bor på plejehjemmet Viben, hvorfra han blev meldt savnet torsdag klokken 11.53. En halv time senere gik politiet i gang med at søge efter ham i nærområdet omkring plejecentret på Gl. Sejrupvej. Eftersøgningen blev gradvist udvidet i geografisk omfang. Hunde, helikopter og 17 mand fra hjemmeværnet søgte efter Vagn Østerlund Mortensen i en radius på op til 1.500 meter indtil natten til fredag klokken 02, hvor man midlertidigt standsede eftersøgningen.

Lå i en majsmark

Den store eftersøgning blev genoptaget fredag, og klokken 14.20 blev den 64-årige mand fundet. Han lå i en majsmark cirka 1.000 meter nord fra plejecentret, hvor helikopteren spottede ham.
“Vi kender ikke hans færden, da vi ikke rigtig kunne snakke med ham fredag, men vi vil prøve at tale med ham,” fortæller Finn Elsgaard Nielsen, leder af Færdsel og Hundepatruljen ved Sydøstjyllands Politi.
Vagn Østerlund Mortensen blev ved efterlysningen beskrevet som lettere dement. Han lider desuden af Parkinsons og er afhængig af medicin og kan ikke klare sig selv.
“Heldigvis endte det lykkeligt, og han er tilbage på plejecentret,” siger Finn Elsgaard Nielsen.

Publiceret 18 August 2014 10:30