Stemningsbillede fra det velbesøgte dyrskue i Borup. (Privatfoto).

Stemningsbillede fra det velbesøgte dyrskue i Borup. (Privatfoto).

Ny tilskuerrekord på Borup Børnedyrskue

BORUP: - En herlig dag – simpelthen. Fint vejr, god stemning og fremgang i både antal udstillere, dyr og tilskuere gjorde, at Skovbo Y"s Men igen kan glæde sig over et vellykket arrangement. 85 dyr og en foreløbig opgørelse tæt på 1.500 tilskuere er rigtig flot.
Siger Peter Holm fra Skovbo Y's Mens Club i Borup efter lørdagens dyrskue - det 39. i rækken.
Alle udstillere/dyr fik diplom og præmier i henhold til de – som vanlig – veloplagte dommeres afgørelser og kommentarer.
Herudover gjorde de gavmilde sponsorer det muligt, at uddele mange flotte gaver til mange af dyreejerne samt foretage lodtrækninger på indgangsbilletten.
De populæreste dyregrupper var – næsten som tidligere – kaniner (25), hunde (23), heste (16) og marsvin/hamstere (15).
Modtagere af vandrepokaler i 2014 blev:
Rebecca Andersen, Ringsted (Wilbert Christensens, for skuets bedste hest). Karoline Busholdt, Borup (Ole Hansens, for skuets bedste kanin). Morten Thomsen, Vemmedrup (Åge Dams, for skuets bedste hund). Ditlev H. Hyttemads, Nr. Dalby (Skovbo Y`s Men Clubs, for bedste barn/dyr forhold) og Rikke Birk, Borup (J.N. Foders G. Halling Nielsens Mindepokal).
En foreløbig opgørelse tyder på et pænt overskud, som muliggør, at Skovbo Y's Mens Club også i år kan yde støtte til lokale og humanitære ”Emner” – sidste år kunne Skovbo Y"s Men i alt udbetale ca 50.000 kr.
- En stor tak til vore trofaste sponsorer, Borup Idrætsforening for hjælp med opstilling og nedtagning, Køge Kommune for lån af Savværksgrund, hjælp med affald m.m, aviser for omtale, dommere, dyrlæge og – ikke mindst de ”optrædende” samt Skovbo Y"s Mens medlemmer og familie og hjælpere, som har ydet en stor ”gratis”indsats, siger Peter Holm.
Det populære dyrskue afholdes næste gang lørdag den 22. august 2015 på Savværksgrunden i Borup.
pm

Publiceret 18 August 2014 14:00