De længere skoledage har givet udfordringer for gospelkorene i Aabenraa. (Privatfoto).

De længere skoledage har givet udfordringer for gospelkorene i Aabenraa. (Privatfoto).

Reform giver kor store udfordringer

Med den nye skolereform følger længere dage i skolen for skoleeleverne i Aabenraa og omegn. Det har givet Foreningen for GospelRoots og GospelTeens, som har 100 medlemmer, store udfordringer i forhold til de fremtidige korprøvetider.
“Før kunne GospelRoots øve fra kl.15 om onsdagen, men efter sommerferien har en del af medlemmerne undervisning indtil kl.15.30, hvilket gør det umuligt at starte korprøven før kl. 16 fremover“, fortæller korleder Torben S. Callesen. Det har betydet et skift af øvedag, og dette har kostet medlemmer.
“Men vi gør, hvad vi kan for at bevare optimismen, så vi også i fremtiden kan give kormedlemmerne en fantastisk oplevelse ved at synge gospel og ikke mindst skolekoncerter og medrivende koncerter til Aabenraas befolkning.”
Der er optagelse i korene i slutningen af august og start september.

Publiceret 18 August 2014 11:30