Byrådsmedlem :

Politikere manipulerer med tallene

Af
Dan Jensen

Politikerne bag skolelukningerne i Randers manipulerer med tallene for at få det til at se ud som, om kommunen sparer ekstra mange penge ved at lukke skolerne.
Det mener det radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm, skriver TV 2 Østjylland.
Ifølge det oplæg, som skoleforvaltningen har sendt ud, sparer Randers Kommune årligt 36 mio. kr. ved at nedlægge skolerne. Men et andet sted i regnskabet fremgår det, at det koster 8 mio. kr. ekstra, at børnene skal ind i andre klasser.
Dermed er den samlede gevinst ifølge Mogens Nyholm altså 28 mio. kr. - og ikke 36 millioner.
Ifølge forslaget til ny skolestruktur skal antallet af folkeskoler i kommunen reduceres fra 24 til 19.

Publiceret 18 August 2014 07:12