I samarbejde med Føtex City forbinder Kolding Kultur hele byen med prikker. Børnene skal forsøge at finde fem af prikkerne.

I samarbejde med Føtex City forbinder Kolding Kultur hele byen med prikker. Børnene skal forsøge at finde fem af prikkerne.

Kulturnat:

Børnene skal på jagt efter prikker

Alle børn mellem 0 og 12 år skal på jagt efter prikker i midtbyen i forbindelse med Kulturnatten. I samarbejde med Føtex City forbinder Kolding Kultur hele byen med prikker – sådan da. Og det gælder så for børnene om at finde prikkerne.
I Kulturnattens program findes en side, hvor børnene kan samle prikker. Rundt om i byen er der placeret fem store prikker, så nu gælder det om at finde frem til de fem lokationer. Ved hver lokation kan børnene få udleveret et klistermærke til deres samleside i programmet.

"Når børnene har en prik i hver af de fem farver, kan de gå til Føtex i Helligkorsgade og få udleveret en belønning i form af en slikpose", fortæller Linette Jacobsen Rask fra Kolding Kultur.

Hele midtbyen vil i øvrigt på Kulturnatten vrimle med prikker. Prikkerne guider folk rundt i byen og dermed også til de mange kulturinstitutioner med aktiviteter. Så også andre end børnene kan få glæde af at finde prikker, og her er præmien ikke en slikpose, men muligheden for at opleve hele Koldings spændende kulturliv.

Publiceret 18 August 2014 14:00