Syddansk Universitets nye flotte campus i Kolding er tegnet af de verdenskendte Henning Larsen Architects. Et designmæssigt fyrtårn i en by, som netop vil være kendt for design. Campus indvies officielt 16. september. (Foto: Jens Braarup)

Syddansk Universitets nye flotte campus i Kolding er tegnet af de verdenskendte Henning Larsen Architects. Et designmæssigt fyrtårn i en by, som netop vil være kendt for design. Campus indvies officielt 16. september. (Foto: Jens Braarup)

SDU Kolding et designmæssigt fyrtårn

Campusleder Per Krogh Hansen glæder sig til at tage imod de studerende i landets flotteste nye universitet

Af
Af Jens Braarup

Det er en stolt institut- og campusleder Per Krogh Hansen, Syddansk Universitet i Kolding, som ved studiestart 1. september kan byde de studerende velkommen i landets designmæssigt flotteste universitetskompleks.
“Alle, som ser vores nye universitet, møder bygningen med en vis andægtighed. Det er lige, som når man træder ind i en katedral. Man holder vejret et øjeblik, og der bliver helt stille. Det er bestemt en bygning, som stikker ud, et designmæssigt fyrtårn.

SDU-ledelsen er enig om, at det her er den bedste campus i hele SDU-familien”, siger Per Krogh Hansen.
Syddansk Universitet med hovedsæde i Odense har foruden Kolding afdelinger i København, Slagelse, Esbjerg, Sønderborg og Flensborg.

325 kandidat- og 350 bachelorstuderende, i alt 675, foruden cirka 50 udenlandske gæstestuderende, begynder 1.september deres studier på SDU i Kolding. Og hvad er det så for en ny ramme, campuslederen kan byde de studerende velkomme til i forhold til de gamle hospitalsbygninger, som før husede Syddansk Universitet i Kolding?

“Vi får en helt ny bygning, som er indrettet, så de studerende er i centrum. Hele huset er indrettet med studiepladser, hvor man kan sidde i grupper med sin computer og diskutere og fordybe sig. Alle får udsigt til atriumgården, og de studerende, jeg har talt med, har alle sagt, at det er en fascinerende og inspirerende arbejdsplads.

Valgt på grund af designet

Selvfølgelig skal det helst være sådan, at de studerende vælger studiested efter uddannelsen og ikke, hvor fed bygningen er, men flere fremhæver, at de netop har valgt os, fordi funktionalitet og æstestik her går op i en højere enhed. Akkurat, som man kan forvente af et universitet, som uddannelsesmæssigt har sin hovedvægt på design. Det betyder noget for trivslen”, siger Per Krogh Hansen.

Hvor flot det nye universitet er, kan man få at se til Kulturnatten i Kolding fredag 22. august. Her vil studerende vise rundt i det spritnye universitetsmiljø, der er tegnet af Henning Larsen Architects og dagligt skal huse mere end 2000 studerende og medarbejdere. Syddansk Universitets symfoniorkester giver ved samme lejlighed koncert.

“Vi ved, at de mange nye studerende giver pres på boligmarkedet i år. Kolding Kommune gør sit gennem ungdomsboliganvisningen. Selv er vi forpligtet til at skaffe bolig til de udenlandske studerende, og dem har vi også flere af i år”, fortæller Per Krogh Hansen.

Ansvarlig for at finde bolig til de udenlandske studerende er universitetsbetjent Hans Thygesen:
“Vi har lavet aftaler med private udlejere, så vi kan sende de studerende et boligtilbud på email, ét tilbud per person. Vi har de boliger, vi skal bruge. Vi prøver at tilgodese ønsker om pris og beliggenhed. Prisniveauet ligger mellem 2.500 og 3.500 kroner, som er smertegrænsen for de fleste. Især for de østeuropæiske studerende betyder prisen meget”. Flere deler en mindre lejlighed”, siger Hans Thygesen.

Han kunne dog godt tænke sig flere studieboliger i umiddelbar tilknytning til campus. “Så er vi fri for at køre køkkengrej, dyner og sengelinned ud til 20 forskellige adresser”.

SDU Kolding er indrettet med tanke på, at de studerende skal være i centrum. Overalt er der små siddegruppe, hvor man kan fordybe sig foran PC’en.

SDU Kolding er indrettet med tanke på, at de studerende skal være i centrum. Overalt er der små siddegruppe, hvor man kan fordybe sig foran PC’en.

Publiceret 19 August 2014 07:15