Søndergade bliver omdannet til en grøn oase på Kulturnatten (Foto: Geert Madsen).

Søndergade bliver omdannet til en grøn oase på Kulturnatten (Foto: Geert Madsen).

Kulturnat:

Søndergade vil byde på grønne oplevelser

På Kulturnatten bliver gaden omdannet til en grøn oase

Med inspiration fra urban gardening – et fænomen, som er dukket op i byer over hele verden i de senere år – bliver Søndergade i Kolding omdannet til en grøn oase med et hyggeligt loungeområde i forbindelse med Kulturnatten og den efterfølgende Festugen 2014.

Formålet er at bringe naturen tættere på borgerne og samtidig vise nye tendenser i forhold til bæredygtig livsstil og mad. Fokus i udformningen af projektet er at anvende lokale økologiske planter og materialer samt på genbrug.
Det bliver muligt at smage på krydderurter og tage lidt med hjem fra gaden, som vil dufte af og byde på smagsprøver af frugt og grønt. Samtidig vil Søndergade synliggøre forskellige bæredygtighedsaktiviteter i og omkring Kolding.

Det vil ikke være forkert at ændre Søndergades navn til ”Grøn gade” i forbindelse med Kulturnatten og Festugen 2014. Overalt vil der være grønt, så gaden i en periode vil tage sig ud på en helt ny og spændende måde, og dermed vil den givetvis tiltrække sig stor opmærksomhed.

“Vi kunne godt have etableret en slags ”grønne stop” rundt om i city, men vi har valgt at lave hele Søndergade om til en gade, hvor der er masser af grønne oplevelser. Vi tror på, at det er en form, som vil appellere til borgerne i stedet for den mere traditionelle form med stande”, siger Helene Seitz-Rasmussen, der er projektleder fra Kolding Kommune.

Helene Seitz-Rasmussen tilføjer, at alt fra den grønne oase i Søndergade bliver givet videre til de lokale grønne institutioner. På den måde bliver intet kasseret.

null

Publiceret 19 August 2014 21:00