Østjylland:

Store besparelser hos TV2|Østjylland

Af
Bent Larsen

Det medieforlig, der tidligere på året blev indgået på Christiansborg, får store konsekvenser for TV2-regionerne.
Alene hos TV2|Østjylland betyder forliget millionbesparelser, og direktør, Peter Kramer, er ikke i tvivl om, at det vil få konsekvenser for seerne, og det drejer sig både om nyheder og almindelig programvirksomhed.
Direktøren vil ikke udtale sig om de personalemæssige konsekvenser før han har overblik over budgettet for 2015, hvilket vil ske om cirka 14 dage.
Han tror dog ikke på, at man kan undgå at skære på lønningsudgifterne.

Publiceret 20 August 2014 06:39