Marianne Aaes ser frem til i fællesskab at gå for den gode sag. Foto: Mette Henriksen

Marianne Aaes ser frem til i fællesskab at gå for den gode sag. Foto: Mette Henriksen

“Jo flere penge vi kan rejse, jo bedre”

Succes: Deltagerne strømmer til Stafet For Livet i Haderslev

Af
Mette Henriksen

Når Stafet For Livet rammer Haderslev for anden gang den 6. -7. september, så vil holdet med medlemmer fra Rotary i Vojens, de to Haderslev-afdelinger samt Inner Wheel i Christiansfeld være et af velgørenhedsarrangementets største. Og det glæder tovholder fra Rotary Vojens, Marianne Aaes.
“Det er et fantastisk arrangement med Damparken som smuk base for turen. Der findes ikke mange familier, som ikke på den ene eller anden måde er berørte af kræft, så jo flere penge vi kan rejse for at hjælpe, jo bedre,” siger Marianne Aaes, som selv har sine forældre med på gåturen - hendes mor endda som “fighter”, der står for de stafetdeltagere, som selv har været eller er syge af kræft.”
“Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at det er sådan det er - at min mor er her iblandt os endnu, end omvendt. Det er en grim, grim sygdom.”
For Rotary-klubberne selv er et arrangement som Stafet For Livet desuden et oplagt emne at deltage i. “Vi er jo en forening, som går meget op i humanitært arbejde,” forklarer Marianne Aaes og tilføjer, at man ikke behøver at have en relation til Rotary eller Inner Wheel, for at være med på holdet til stafetten.

Publiceret 20 August 2014 08:00