(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Beruset mand udviste truende adfærd

STRØBY EGEDE: En 46-årig mand fra Strøby Egede blev tirsdag aften kl. 21.34 anholdt og sigtet for trusler mod tre teknikere, der arbejdede på en telemast på Stevnsvej i Strøby Egede.
Den 46-årige var angiveligt utilfreds med, at teknikerne havde parkeret en kranbil på den 46-åriges grund og havde derfor ageret truende.
Efterfølgende havde den 46-årige parkeret sin bil bag kranbilen, således at denne var spærret inde.
Da politiet kom til stedet, fandt de den 46-årige berusede mand sovende på sin bopæl.
Den berusede mand blev taget med en tur på politistationen, hvor han tilbragte natten i detentionen.
pm

Publiceret 20 August 2014 13:45