Susanne Sandholm fra Danbolig midt i den smukke gård omkring den tidligere præstegård. Heromkring har Grundtvig gået rundt og fundet inspiration i sine unge år, måske til sine digte og salmer. Den gamle præstegård er nok gammel af sind, men ung af krop, for som præstebolig er den løbende blevet renoveret.

Grundtvigs barndomshjem skal sælges

Han var med til at forme danskerne, ham Grundtvig, men på sådan en smuk sommerdag anno 2014 er han selvfølgeligt langt væk, for præsten, digteren og samfundsdebatøren N.F.S Grundtvig døde i 1872.
Og så alligevel er han stadig til stede her mellem Thyregod og Vesterlund. For Grundtvig betrådte disse marker i sine unge år, og hvem ved; måske var der her han fik sine første tanker omkring højskole, politik, samfund og teologi. Mange af hans digte viser tegn tilbage til tiden i Thyregod.
Thyregod Præstegård er sat til salg, og her boede Grundtvig fra 1792 og seks år frem. Dog ikke i de nuværende bygninger, som er yngre.
“Grundtvig er da en ting, vi slår på, men at Grundtvig har boet her på grunden, er nu nok ikke noget, der sælger boligen i sig selv. Det er mere, at der i den grad er tale om en unik ejendom med mange muligheder, vi slår på,” forklarer Susanne Sandholm, der er indehaver af Danbolig i Give, og er hende som skal sælge den 300 kvadratmeter store ejendom med tilhørende konfirmandstue, tre søer og 3,5 hektar jord.
Åbent hus i Præstegården på lørdag den 22. august klokken 13-15. Boligen er i offentlig udbud.

Thyregod Præstegård skal sælges. Den er sat til salg, fordi Thyregod-Vester Sogn ønsker at bygge en ny præstebolig nærmere kirken.

Thyregod Præstegård skal sælges. Den er sat til salg, fordi Thyregod-Vester Sogn ønsker at bygge en ny præstebolig nærmere kirken.

Konfirmandstuen er meget smuk og giver gode muligheder for at tænke kreativt. Festlokale? Herrelokale? Eller.....?

Konfirmandstuen er meget smuk og giver gode muligheder for at tænke kreativt. Festlokale? Herrelokale? Eller.....?

Publiceret 20 August 2014 10:30