Asgård skole i Køge danner ramme om mange af LOF Køges tilbud i den kommende sæson. (Arkivfoto: JCJ).

Asgård skole i Køge danner ramme om mange af LOF Køges tilbud i den kommende sæson. (Arkivfoto: JCJ).

LOF Køge klar med nye spændende aktiviteter

KØGE: - Så er der godt nyt til alle borgere i Køge kommune. Vores kursusprogram for efteråret 2014 er færdigt og kan ses på vores hjemmeside www.koege.lof.dk og indeholder nye og spændende tilbud og aktiviteter.
Siger LOF Køges formand Susanne Qvist som sammen med kasserer Kurt Lind har stået i spidsen for udarbejdelsen af det nye kursustiltag for LOF i Køge kommune og man kan nu fremvise en vifte af nye tilbud.
Aftenskolen eller rettere oplysningsforbundet har nu arbejdet meget med at få flere aktiviteter til Køge borgerne.
Af tiltag er hold som Yin og restorativ yoga i Teaterbygningen. Alle kan deltage.
- Vores lærer Merete Hansen har mange års erfaring med Yogaundervisning og er certificeret til netop denne undervisning. Vi vil også satse på sprogundervisning. Italiensk for begyndere med Erling Møllehave vil undervise på Borup skole. Spansk for begyndere med Elisabeth Krüger på Asgård skole. Tysk for begyndere og let øvede med Dorthe Nørbo på Asgård skole. Vi har også europæisk kunst og kultur fra den franske revolution til i dag på Asgård skole med Dorte Nørbo, fortæller Susanne Qvist.
LOF Køge har også de musiske fag repræsenteret med harmonika som Julie Schade vil gøre levende på Borup Skole. Man vender tilbage med klaverundervisning senere. Netop klaverspil kan bruges overalt og man kan lære at spille alene, med sang til eller sammen med andre. Man kan prøve en sæson. Undervisningen indrettes efter deltagernes ønsker og kunnen.
Herudover bliver arrangeret IT-kurser - 2 IPad hold – et på Skovboskolen og et på Højelse skole med Troels Rasmussen som underviser.
Kunstmaling er et nyt hold. Det foregår på Asgård skole med underviser Susanne H. Hansen. Graviditetsforberedelse med Pernille Nielsen som underviser på Teaterbygningen. Pergamentkunstkursus hvor man bl.a. kreerer egne julekort og fødselsdagskort i Aktivitetshuset i Borup med Birthe Larsen. Dette er et halvanden dags kursus.

Undgå luksusfælden

Hvis du vil undgå luksusfælden – så vil Lise Hansen hjælpe til med gode råd på Asgård skole.
- Vi har en foredragsserie i efteråret. Vi starter i Ejby Medborgerhus mandag, den 8. september med Kåre Johannesen, som levende vil fortælle om krigen 1864 og lægge op til den kommende TV-serie om 1864. Visens Venner fra Køge kommer til Borup Kulturhus den 14. oktober og serien slutter med et foredrag om Island den 11. november med Dorthe Pedersen, forklarer Susanne Qvist.
Det er ret nemt at tilmelde sig LOF Køges hold og kursustilbud.
Hjemmesiden www.koege.lof.dk er meget benyttet, hvor man nemt kan få et overblik og tilmelde sig de respektive hold. Man kan faktisk samtidig betale via hjemmesiden, når man ønsker at tilmelde sig et hold.
Man er altid velkommen til at ringe til LOF Køge og tilmelde sig hos formand Susanne Qvist på tlf. 5174 4266.
pm

Publiceret 20 August 2014 11:45