Jørgen Juul Poulsen er ny erhvervskundechef i Frøs i Aabenraa. (Pressefoto).

Jørgen Juul Poulsen er ny erhvervskundechef i Frøs i Aabenraa. (Pressefoto).

Ny erhvervskundechef i Frøs

Jørgen Juul Poulsen er pr. 1. august 2014 ansat som erhvervskundechef i Frøs Herreds Sparekasse, Aabenraa.
Jørgen Juul Poulsen er 58 år og har en solid erfaring fra den finansielle sektor. Han har 30 års erfaring i at rådgive og opsøge erhvervskunder. Senest som erhvervsrådgiver i Danske Bank Aabenraa. Jørgen har via diverse kurser holdt sig opdateret på vigtige områder for rådgivning af erhvervskunder, fokusområderne har desuden været: kredit, hvidvaskning og pension.
”Jeg glæder mig til udfordringerne i Frøs og ser frem til at arbejde i et pengeinstitut, hvor alle beslutninger ligger lokalt, hvilket betyder korte svartider til kunderne. Jeg ser frem til at skabe kontakt til vores erhvervskunder her i Aabenraa, og vægter højt at jeg kender kunderne, og at de kender mig. Det er altafgørende for et godt samarbejde”, udtaler erhvervskundechef Jørgen Juul Poulsen.
Jørgen har i mange år været engageret i bestyrelsesarbejdet i det lokale vandværk og DGI tennis. Derudover er hans fritidsinteresse sportsfiskeri. Han bor med sin kone, som han har tre børn med.

Publiceret 20 August 2014 08:00