(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Oplev streetbasket i Torvebyen i Køge

KØGE: Lørdag eftermiddag den 23. august kl. 13.00-17.00 vil Køge Basketball Klub spille og lave konkurrence i Torvebyen i Køge - i området ved Café Over Broen.
Så har du lyst til at prøve dine evner af eller blot se de lokale basketpiger og -drenge spille basketball, så kig forbi Torvebyen i ovennævnte tidsrum.
Eftermiddagen giver mulighed for at se forskellige hold fra Køge Basketball Klub spille små forskellige kampe på én kurv - og dagen igennem for forbipasserende at prøve deres evner af fra straffelinjen.
Klubben vil reklamere for ugentlige træningstider samt Åbent Hus arrangementet lørdag den 6.september på Asgård Skole i Køge.
pm

Publiceret 20 August 2014 10:30