Borgerservice er på sin egen elektroniske måde vendt tilbage til borgerservice i centerbyer.

Borgerservice er på sin egen elektroniske måde vendt tilbage til borgerservice i centerbyer.

Snak med medarbejderen i Borgerservice - på en skærm

Nu kan borgere i Børkop, Egtved, Give og Jelling få hjælp til at blive fritaget for digital post uden at tage turen til Vejle. På en skærm kan borgerne tale med en medarbejder i Borgerservice i Vejle og få hjælp til at udfylde en blanket.
Det skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.
Den nye løsning kræver ingen it-kundskaber, for systemet er lavet, så der ikke er knapper, tastatur eller telefoner. Har borgerne brug for hjælp til andet end Digital Post, kan de også benytte Fjernbetjent Borgerservice. Borgerne kan eksempelvis medbringe et brev, som de har spørgsmål til, og vise det til medarbejderen. Det sørger et kamera i loftet for.
”Vi er glade for at kunne tilbyde flere borgere muligheden for at søge om fritagelse fra digital post tættere på deres bopæl” udtaler afdelingsleder Annelise Hansen fra Borgerservice Vejle.
På hvert bibliotek og i Byens Hus i Jelling er der indrettet et lille lokale med bord, stol og en fjernsynsskærm. I lokalet er der en blanket om fritagelse fra digital post, som skal udfyldes.

Publiceret 20 August 2014 18:00