To unge mænd blev i går anholdt for indbrud i Dybbøl.

To unge mænd blev i går anholdt for indbrud i Dybbøl.

Unge indbrudstyve anholdt i Dybbøl

Kvikke borgere hjælp politiet med at fange to unge indbrudstyve

Af
Mikkel Hansen

To unge mænd blev i går anholdt kort efter, de havde begået indbrud mod tre adresser i Dybbøl.
To indbrud blev begået mod huse på Langbrogade i Dybbøl og i en ejendom på Nørrelykke i Dybbøl. Der blev bl.a. stjålet smykker, it-udstyr og et kamera. De to unge mænd slap dog ikke væk med deres tyvekoster. 
"Heldigvis har vi nogle meget årvågne borgere, der kontaktede os omkring to mistænkelige personer i området," fortæller Mads Hansson fra Sønderborg Politi.
En patrulje fik hurtigt fat i de to unge mænd, der stadig var i besiddelse af tyvekosterne fra de tre indbrud. Derudover kunne vidner placerer de to mænd ved gerningsstederne. De blev anholdt kl. 14.30.
Der er tale om en 20-årig mand fra lokalområdet og en 16-årig dreng fra København.
Den 16-årige blev løsladt efter afhøring, mens den 20-årige blev sendt direkte i fængsel. Han skulle nemlig alligevel møde i Renbæk Statsfængsel i dag til afsoning af en tidligere dom for tyveri. 

null

Publiceret 20 August 2014 10:09