Udvalgsformand Søren Peschardt (S). Arkivfoto

Udvalgsformand Søren Peschardt (S). Arkivfoto

Velfungerende affaldssystem er slidt ned

Netop mens fremtidens affalds-system udvikles i Vejle, fejrer det gamle jubilæum

Af
Peter Friis Autzen

I disse uger kan Vejles affaldssystem med de grønne og sorte poser fejre sit 25 års jubilæum.
Det bliver fejret med en såkaldt sorterings-fest 22. august med festlige aktiviteter på de fire genbrugspladser og events rundt om i kommunen. Blandt andet på Rådhustorvet og Nørretorvet i Vejle.
“Systemet med de grønne og sorte poser har været rigtig, rigtig godt. Det har fyldt meget i debatten - også på landsplan. Det er et af landets ældste affalds-sorteringssystemer. Så det bliver svært af afløse, men det skal afløses. Systemet er slidt ned,” siger Søren Peschardt (S), der er formand for Vejles Natur- og Miljøudvalg.

Afløseren er på vej

Mens festen for det gamle system planlægges, er politikerne og embedsværket i gang med at udvikle systemets afløsere.
“En gang i fremtiden nøjes vi med den grønne pose. Det ikke-organiske materiale skal sorteres i to spande. Systemet bliver så intelligent, at det kan fungere alligevel,” siger Søren Peschardt. Endnu er det nye system ikke oppe at køre. Men de tekniske og andre specifikationer er ved at blive defineret, så ordningen kan sendes i udbud.
“Vi er helt nede i konkrete overvejelser: Hvordan skal de enkelte spande og affaldssystemer for eksempel se ud, helt konkret,” siger Søren Peschardt.

null

Publiceret 20 August 2014 08:00