466 studerende mangler fortsat en bolig i Kolding.

466 studerende mangler fortsat en bolig i Kolding.

Borgmester opfordrer:

Hjælp med at finde bolig til studerende

Man kan melde sig på banen, hvis man har en ledig studiebolig

466 studerende mangler en bolig i Kolding, og borgmester Jørn Pedersen opfordrer alle til at byde ind med ledige værelser, så de unge kan være klar til en god studiestart.

Der har været et boom af studerende de seneste år, og derfor er behovet for husly stort. Kolding Kommune har sat gang i byggeriet af flere ungdomsboliger, men de står først klar de kommende år, og der arbejdes på midlertidig indkvartering.

”I takt med at Kolding er blevet så populær og massiv en uddannelsesby, det nye universitet åbner og vi samler mange uddannelser i campus midt i byen, har vi brug for alle gode kræfter for at sikre de studerende tag over hovedet. Så alle, der har værelser til udlejning, må gerne hjælpe til”, opfordrer borgmester Jørn Pedersen.

Flere studerende i byen

Århus og København har i en årrække manglet ungdomsboliger, og nu rammer storbyproblemerne også Kolding, fordi det er blevet så populært at læse i byen. På SDU er der blevet 600 flere studerende de seneste fire år, IBA melder om næsten 200 flere studerende alene i år, ligesom Designskolen og UC Syd er fyldt helt op.

Kommunen administrerer Kolding Ungdomsbolig Anvisning, hvor de unge skrives op til boliger. Her er der størst efterspørgsel efter billige 1. værelses nær centrum, men unge er blevet ret gode til at gå flere sammen om dyrere lejligheder. Desuden er reglerne lempet, så der nu må bo 2 personer pr. værelse.

Har du ledige værelser, kan du henvende dig på student@kolding.dk.

Publiceret 20 August 2014 12:15