Norddjurs:

Endnu et tricktyveri - denne gang i Grenaa

Af
Bent Larsen

Endnu en kvinde er blevet udsat for det klassiske tricktyveri.
Denne gang var det en 46-årig kvinde, der på en parkeringsplads på Østerbrogade i Grenaa blev kontaktet af en mand, der bad om hjælp til at finde til København.
Mens kvinden viste vej blev to hævekort stjålet fra hendes taske, der stod på bagsædet.
Kvinden har beskrevet manden som østeuropæisk af udseende, cirka 22-25 år gammel, 170-175 cm høj og spinkel af bygning.
Han var lys i huden og havde sort kort hår. Han var iført mørkt tøj og talte gebrokkent engelsk og så var han kørende i en mindre sort bil.

Publiceret 20 August 2014 09:39