Indbrudtyvene er på spil.

Indbrudtyvene er på spil.

Pas på:

Lokale indbrudstyve på spil

Af
Jørgen Flindt

Pas på derude og hold ekstra øje med dit hjem og naboens med, for indbrustyvene er på spil i villaer rundt i og omkring Vejle og ifølge Vejle Lokalpoliti kunne det godt tyde på, at det er hjemmevante indbrudstyve, der er på spil.
"Vi fik fem anmeldelsers på kort tid, og vi arbejder ud fra, at der ikke er tale om en udenlandsk bande. Det gør vi blandt andet på grund af tyvenes valg af tyvekoster. Det kunne godt tyde på, at der er tale om tyve, der kender til området, de befinder sig i," siger Frede Nissen, der er vicepolitiinspektør hos Vejle Lokalpoliti.
De fem indbrud er spredt rundt omkring og har fundet sted fra fredag og frem til tirsdag eftermiddag. Men alle er først anmeldt tirsdag.
Der har været et indbrud i en villa i Hygum ved Jelling, en villa i Knudsgade i Vejles Vestby, en villa på Jomfru Ingefredsvej i Vinding og i en villa på Rosengårds Allé, begge i Vinding, samt i en villa på Mølholms Allé.
Det har været en blanding af tyvekoster. Især dog elektronik i form af Ipads, fladskærme og bærbare computere. Også smykker, porcelæn, solbriller og penge har været mellem tyveskosterne. Og vin. I villaen på Jomfru Ingefredsvej pakkede tyven, eller tyvene, vin i en kuffert og tog vinen, og den stjålne kuffert, med.

Publiceret 20 August 2014 10:30