Carl Holst vil bruge sin erfaring fra lokalpolitik til på Christiansborg at skabe et Danmark i balance.

Carl Holst vil bruge sin erfaring fra lokalpolitik til på Christiansborg at skabe et Danmark i balance.

Carl Holst vil i Folketinget

Region Syddanmarks formand, 44-årige Carl Holst, er valgt som Venstres folketingskandidat i Esbjerg Omegnskredsen

Carl Holst (V) vil i Folketinget.
Den 44-årige tidligere amtsborgmester i Sønderjylland og nuværende regionsformand i Region Syddanmark er blevet valgt som folketingskandidat for Venstre i Esbjerg Omegnskredsen og figurerer derfor på stemmesedlen i hele Sydjylland – og altså også her i området – når statsministeren engang udskriver valg.
- Jeg vil bruge min erfaring til at skabe et Danmark i balance, siger Carl Holst.
- Her taler jeg ikke kun om at sikre et godt sundhedsvæsen og et effektivt samspil mellem den private og offentlige sektor, som jeg har erfaring med fra mit nuværende job. Der skal også flere statslige arbejdspladser uden for København, herunder til Sydjylland, tilføjer han.
Hvis Carl Holst skulle blive valgt til Folketinget, trækker han sig fra regionsrådet. Han ser frem til at bruge sine mange år i lokalpolitik som en slags ”stemme fra virkeligheden” på Christiansborg:
- Jeg bliver naturligvis ved med at passe jobbet som regionsformand indtil valget. Men jeg tror ikke på dobbeltmandater. Og efter et halvt liv som folkevalgt i lokalpolitik vil jeg se frem til at gavne egnens interesser i Folketinget, siger han.
 

Publiceret 21 August 2014 14:43