Forfatter og provokatør. Man kan ved to lejligheder opleve Erling Jepsen i Sommersted.

Forfatter og provokatør. Man kan ved to lejligheder opleve Erling Jepsen i Sommersted.

En provokatør kigger forbi

Sommersted får besøg af Erling Jepsen, som har trukket store overskrifter på det seneste

Af
Peter Rasmussen

Egentlig er han nok mest kendt for sin roman "Frygtelig Lykkelig" og fordi han en gang fik "Æ Æresrummelpot", men i den seneste tid har forfatteren Erling Jepsen skabt overskrifter med sit budskab om, at Sønderjylland burde 'stemme sig hjem' til Tyskland. Udtalelsen, der har forarget mange, skal ses som en protest imod den 'afvikling' som forfatteren oplever der sker af Sønderjylland - Og andre udkantsegne:
"I den tyske tid ville man da udvikling for området. Og vi kunne blive et nyt Nordsjælland i forhold til Hamburg," siger Erling Jepsen.
Selv bor forfatteren i dag på Sjælland, men han er 'hjemme' for en kort bemærkning, når han lørdag den 6. september gæster Sommersted. Her vil han først være med til at åbne en spændende udstilling med værker af Thorlai Ishøi, Tobe Menné og Preben Beck på Galleri Rafn. Dette foregår klokken 14.00. Dernædt vil han give et foredrag på Banehuset fra klokken 15.00. Billetter til dette kan købes ved indgangen eller hos Galleri Rafn. På Banehuset vil Erling Jepsen fortælle om sine romaner, der udspiller sig syd for Kongeåen. Megen inspiration er hentet i forfatteren egen barndom i Gram, og han har lovet at løfte lidt af sløret for hvad der er sandt og hvad der er fiktion.

Publiceret 21 August 2014 08:15