Mord i Slicetown er navnet på den nye krimi.

Mord i Slicetown er navnet på den nye krimi.

Mord i Slicetown

Kolding Bibliotek bliver gerningssted for en forbrydelse på Kulturnatten, og biblioteket appellerer til offentligheden for at få hjælp til opklaringen, når Kolding-krimien "Mord i Slicetown" bliver skudt i gang.

Området omkring hovedindgangen på biblioteket bliver spærret af i forbindelse med forbrydelsen, men detektiver i alle aldre er velkomne bag afspærringen til at hjælpe med idéer til plot, effekter og opklaring.

Forbrydelsen sker omkring klokken 17.00 og der bliver arbejdet på gerningsstedet frem til klokken 20.00.
Forfatteren Carsten Borch begynder denne aften at skrive på en ny krimi "Mord i Slicetown".

Slicetown er et kælenavn, som Kolding-området har fået, fordi vi siges at have Danmarksrekord i pizzariaer.
Krimien skal foregå rundt om i Kolding kommune, og den skal skrives ud fra idéer og kommentarer fra borgerne, så Carsten Borch sidder klar til at høre, hvad aftenens vidner og detektiver har hørt og set, og få deres forslag til opklaringen.

Landbetjent i Vamdrup, Ken Nissen ankommer til gerningsstedet klokken 18.30 med sin gerningssteds-kuffert, så de frivillige detektiver kan hjælpe med at sikre fingeraftryk og DNA-spor og høre om politiets arbejde.
Morderen kan være hvem som helst, og det skal man måske huske på, når bibliotekarerne i aftenens anledning byder på Bloody Mary (uden sprut) under dække af, at de vil have idéer til krimien.

Carsten Borch begynder på Kultur-aftenen på at skrive en ny krimi.

Carsten Borch begynder på Kultur-aftenen på at skrive en ny krimi.

null

Publiceret 21 August 2014 18:00