Sønderborg bruger mindre strøm

For andet år i træk er strømforbruget i Sønderborg faldet

Strømforbruget i Sønderborgområdet faldt i 2013 med knap 1,6 procent, svarende til 7,7 GWh eller 1.900 familiers årlige forbrug.
Det svarer ifølge Project Zero til en CO2-reduktion på 2.745 ton.
Sønderborg-områdets ca. 35.000 husholdninger har samlet sparet 3,4 GWh og udgør dermed den største andel af besparelsen, men også områdets industri reducerede strømforbruget i 2013 med ca. 3,1 GWh.
Det er andet år i træk, at strømforbruget i Sønderborg er faldet.
På landsplan faldt strømforbruget fra 2012 til 2013 med 0,6 procent.
Sønderborg-områdets samlede strømforbrug i 2013 udgjorde 485 GWh. På landsplan blev der brugt 34.000 GWh.

Publiceret 21 August 2014 09:00