Kreaturvogn efter renovering.

Kreaturvogn efter renovering.

Tag på en rejse til barndommens land

EJBY: Pak madkurven og tag på opdagelse i den nære fortid, dengang enhver landsby havde en masse små håndværk, såsom tømrer, sadelmager, skomager og ikke mindst en smed.
Søndag den 24. august vil medarbejderne i Landbomuseet Lundekrog i Ejby ved Lille Skensved give en rundvisning i museet og fortælle om de ting man kan se i udstillingerne herunder en hesteomgang forspændt en tærsker fra ca. 1850, ligesom der også kan ses håndkværne fra samme tidsalder, en vogn til kreaturtransport der er renoveret af museets medarbejdere og mange mange andre ting fra år 1800 til 1950.
Rundvisningerne starter kl. 11.30, kl. 13.30 og kl. 15.30.
Museets åbningstid er fra kl. 11 til kl. 17. Adressen er Ejbyvej 32, Lille Skensved. Se også www.lundekrog.net.
pm

Publiceret 21 August 2014 17:15