Christian Winther (med høretelefoner) kunne torsdag åbne for sin nye butik Jungle Records.

Christian Winther (med høretelefoner) kunne torsdag åbne for sin nye butik Jungle Records.

Jungle Records:

Nye og gamle vinyler på hylderne

Ny musikbutik i midtbyen satser primært på de gamle plader

Af
Anne Lind

Anne Andersen

Med en kæmpe interesse, og ikke mindst viden, indenfor musik har Christian Winther efter 16 års ansættelse i Stereo Studie nu åbnet sin egen musikbutik. Forretningen der hedder Jungle Records ligger i Jernbanegade og i butikken er det vinylerne, der fylder det meste:

“Det er vendt meget de seneste år, og jeg vil tro, at 90 procent af det musik der bliver udgivet i dag, det udkommer på vinyl”, forklarer Christian Winther mens de første kunder begynder at stimle sammen i den lille butik.
I den lille butik kan man købe både nyt og brugt. Pladerne er indkøbt på nettet, i genbrugsforretninger og er også fra Christians private samling:

“Der er mange vinyler fra 60-erne og 70-erne, men der vil også løbende komme nye varer ind. Og så har jeg taget det med fra min egen samling, som jeg følte, at jeg kunne undvære”.

En hul i markedet

Christian Winther fortæller, at der er et par tusinde enheder i butikken, og mens musikken kører i baggrunden, kommer der flere nysgerrige ind i butikken:

“Enhver by med respekt for sig selv har brug for en plade- eller musikbutik, og jeg er sikker på, at mange i Kolding vil komme her. I al den tid vi har gået hernede og sat i stand, er folk der er gået forbi standset for at høre, hvad vi laver. Musik er universelt og for alle, både unge og gamle, så jeg tror på, at der er brug for os”.

Man kan komme i butikken både for at kigge og for at lytte, ligesom den erfarne ejer gerne giver råd og anbefaler plader til sine kunder.

Butikken ligger i Jernbanegade nummer 54 - lige ved siden af Banegården.

Publiceret 21 August 2014 15:00