Alexander Ludwig - her i aktion i hjemmekampen mod AGF - og hans medspillere i HB forsvaret skal holde et vågent øje med FC Roskilde angriberne Lars Brøgger og Emil Nielsen. (Foto: JCJ).

Alexander Ludwig - her i aktion i hjemmekampen mod AGF - og hans medspillere i HB forsvaret skal holde et vågent øje med FC Roskilde angriberne Lars Brøgger og Emil Nielsen. (Foto: JCJ).

Den fine indsats mod AGF skal følges op mod Roskilde

Lokalopør i Roskilde Idrætspark mellem FC Roskilde og HB Køge fredag den 22. august kl.19.00.

Af
Per Møller

FODBOLD: At HB Køges unge tropper er på rette vej og for alvor er ved at få den nye cheftræner Henrik Pedersens nye aggressive spillestil med højt pres på modstanderen spillet ind, viste holdet i sidste torsdags hjemmekamp i Nordicbet Ligaen mod Superliganedrykkerne AGF, der var heldige med at slippe fra SEAS NVE Park med det ene point i behold.
0-0 sluttede det underholdende opgør.
- De gjorde det rigtig godt drengene. En flot holdindsats, hvor vi fik set endnu flere af de ting vi øver hver eneste dag. Kampen var et godt skridt i udviklingen. Men vi skal også midt i glæden over den fine indsats lære, at vi skal slå til når muligheden er der. Når vi er bedre end AGF i godt og vel 70 minutter, er det brand ærgerligt vi ikke får tre points. Vi skal lære at være kyniske oppe foran. Men igen - det var en flot indsats som giver tro på at vi er på rette vej, siger cheftræner Henrik Pedersen til Lørdags-Avisen.
Henrik Pedersen ser nu frem mod fredag aftens udekamp - lokalopgøret mod FC Roskilde i Roskilde Idrætspark. Et mandskab HB Køge-træneren har set to gange live og én gang på TV - og således har fået et godt kendskab til.
- FC Roskilde bliver en svær modstander. Det er et godt sammenspillet hold med nogle gode og farlige folk oppe foran. Lars Brøgger - den tidligere HB Køge angriber - er en fysisk stærk og målfarlig angriber, og sidste sæsons suveræne topscorer i 2. Division, Emil Nielsen, er en rigtig spændende spiller, som jeg godt kan forstå skal til Rosenborg i Norge fra nytår. Det er især disse to spillere vi kommer til at slås med og skal holde et vågent øje med fredag aften, vurderer Henrik Pedersen.

Skal levere en tilsvarende indsats

Henrik Pedersen kan glæde sig over, at alle spillere i truppen er fit for fight til lokalopgøret, hvor han forlanger at holdet fortsætter hvor de slap mod AGF.
- Jeg sagde til spillerne efter kampen mod AGF at de havde leveret en flot indsats, men at det ikke tæller, hvis ikke holdet går ind og leverer en tilsvarende indsats i den efterfølgende kamp. Så det håber - og tror - jeg de lever op til, slutter Henrik Pedersen.
Se HB Køges bruttotrup til kampen her.

Shaibu på U/18 landshold

Det store arbejde der bliver lagt i HB Køges talenttrup kaster nu endnu en landsholdsudtagelse af sig. Det er den talentfulde angriber Justin Shaibu som spiller for HB Køges U/19 hold der er blevet udtaget til U/18 landsholdet.
Justin Shaibu skal deltage i en træningssamling i Tilst i Jylland over to dage den 26. og 27. august sammen med andre 21 spillere.

Publiceret 22 August 2014 08:30