(Colourbox).

(Colourbox).

Loven sættes på spidsen på Køge Bibliotek

FOREDRAG: Tirsdag den 2. september fortæller professor Gorm Toftegaard Nielsen om Loven på Køge Bibliotek. Foredraget er et i rækken af Tænkepauser, hvor topforskere formidler deres viden og ikke mindst deres begejstring for deres forskningsfelt.
Siden 1989 har Gorm Tofte Nielsen været professor i strafferet ved Aarhus Universitet og er medlem af Straffelovrådet, Retsplejerådet og Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg samt dommer i Den Særlige Klageret. Med eksempler fra Dansk Sprognævn, Processen i Nürnberg og tv-programmet Dommer for en dag udfordrer Gorm Tofte Nielsen vores sort/hvide vanetænkning og vores forestillinger om retssamfundet.
- At sprede viden og skabe ny erkendelse er én af bibliotekets fornemmeste opgaver. Derfor er vi super stolte af, at Køge Bibliotek er med til at åbne forskningsverdenen for borgerne med foredragsrækken
Tænkepauser. Her får man - på en let, men spændende måde - øjnene op for at forskningen vedrører os alle. Både fordi vi alle betaler til forskningen via skatten, men også fordi forskningens resultater danner grundlag for vores samfund, fortæller bibliotekar Randi Drejsig Petersen.
Der er gratis billetter efter først-til-mølle-princippet til foredraget tirsdag den 2. september kl. 19.00 på Køge Bibliotek. Billetterne fås via www.koegebib.dk eller www.enkelbillet.dk.
Alle deltagere får et eksemplar af Gom Toftegaard Nielsens bog Loven.
pm

Professor Gorm Toftegaard Nielsen.

Professor Gorm Toftegaard Nielsen.

Publiceret 24 August 2014 09:30