Nye virksomheder ser dagens lys på Industrivej

Parret Esbensen og Ørum har nu startet grafikfirma og festudlejning i Skibby

Af
Af Birgitte Masson

I den tidligere plastfabrik og hvor Skibby Rejser lå, er Mette Esbensen og Tonny Ørum nu flyttet ind. Fremover vil de to selvstændige erhvervsdrivende have base, privat som professionelt på Industrivej 26 i Skibby. Mette Esbensen har netop for alvor slået dørene op til Grafikpaletten, en virksomhed som beskæftiger sig med grafiske løsninger som blandt andet print, webdesign og tryksager, visitkort og logoer.
“Fordelen her er, at kunderne kun behøver at henvende sig et sted, fordi jeg kan styre hele processen, hvis man for eksempel ønsker at få lavet et katalog. Jeg tilbyder alt fra ideudvikling til trykstart,” siger Mette Esbensen. Hun fortæller, hvordan de mange kvadratmeter på Industrivej i Skibby havde stået tomme i halvandet år. Stedet appellerede til parret, som kunne se masser af muligheder i bygningerne, der både rummer parrets bolig, og virksomheder, for udover Mettes kreative univers har Tonny et festudlejningsfirma og tilbyder derudover også campingopbevaring. Læs mere på www.grafikpaletten.dk

Publiceret 24 August 2014 10:00