Paletpiger og optimister udstiller i Augustenborg

Seks alsidige sønderjyske kunstnere udstiller fra den 5. til 18. september i Kunstpunkt på Storegade 14 i Augustenborg.
Kunstnerne er Sussie Herold fra Nordborg (keramik), Helen Laustsen fra Sønderborg (smykker), Sine Jacobsen fra Felsted (skulpturer og brugsgenstande), Ene Langmack, Vojens (akrylbilleder), Lissi Scheel Jacobsen, Dybbøl (akrylbilleder) og Helen Dalvig (akvarel).
I børnegalleriet udstiller børnene, som var kreative på Helens Billedværksted i vinterferien.
De tre kunsthåndværkere kalder sig Optimister og de 3 malere Paletpigerne.
Der er fernisering søndag den 7. september kl 15, hvor Thomas Lunau, leder af Sønderjyllands Kunstskole, åbner udstillingen. Der er åbent dagligt kl. 13-17.

Publiceret 24 August 2014 05:00