En ny japaner, der rammer Danmark til oktober. Den nye bil i golfklassen lægger på ingen måde skjul på, at den er i nær familie med mærkets storsælger, Qashqai.

En ny japaner, der rammer Danmark til oktober. Den nye bil i golfklassen lægger på ingen måde skjul på, at den er i nær familie med mærkets storsælger, Qashqai.

Raumwunder fra Japan

Der bliver vent op og ned på størrelses-begreberne i golfklassen

Af
Tekst & foto af Flemming Haslund

Den ultimative bagsædetest er at sætte sig “bag sig selv”. Altså at indrette førerpladsen korrekt og behageligt med tilpas bøjede ben og arme. Lade forsædeindstillingen stå og så om på bagsædet – hvor god plads er der så?
Resultatet er mildest talt overraskende: Er der vitterligt så god plads!
Men det er der. For det første ser det næsten uvirkeligt, ud, når man åbner venstre bagdør og kigger ind – så langt mellem forsædets ryglæn og bagsædet? Og godt på plads derinde: Der er faktisk godt og vel fem cm mellem knæ og ryglæn. Det er imponerende, dette her.
Selvfølgelig gør plads i omtrent ministerklassen den kommende Nissan til en kandidat i familier med lange teenagere, men faktisk er det jo også lettere at klikke et barnesæde på plads, når der nu netop er så god plads.
Med den kommende Pulsar, DK-premiere i oktober, melder Nissan sig atter ind i kampen i Europas største klasse, nemlig ”det 5-dørs C-segment”, som marketingfolk formulerer sig – man kan også bare sige golfklassen.
Japanerne kommer med en helt ny bil, der hvad design angår, placerer sig midt i en trekant mellem den typiske hatchback som f.eks. VW Golf, en udpræget stationcar som f.eks. Honda Civic stationcar og MPV'en Ford C-Max. Pulsar er ikke rigtigt nogen af dem – eller også lidt af dem alle.
Fra MPV og stationcar har den først og fremmest den gode plads bag. Om den så fra hatchbacken har de dynamiske køreegenskaber, mangler vi endnu at konstatere. Vi har netop været til en snig-premiere på den nye bil – og de to udstillede biler var fra en forproduktion, som japanerne ikke lod os starte. Men egentlig test er på vej inkl. sammenligninger med de tætteste konkurrenter, som Nissan selv vurderer, er f. eks. Volkswagen Golf, Peugeot 308 og Hyundai i10.
Nissan vil gerne markere sig som et teknologi-mærke – dem med de raffinerede løsninger, der øger sikkerhed og komfort. Derfor kommer Pulsar både med et nødbremse-system, vognbane-assistent og advarsel mod biler i den blinde vinkel. Dernæst får Pulsar NissanConnect, der gør det muligt at ”se” sin smartphone på bilens touch-skærm. I samme skuffe er ”aorund-view-systemet” fire små kameraer bilen rundt sender billeder, der sættes sammen til et, så man på touch-skærmen kan se bilen oppe fra. Disse systemer bliver dog næppe standard i alle versioner.
Nissan Pulsar er klar til Danmark til oktober i år. Importøren har intet om priser. Men en sammenligning med de benhårde konkurrenter viser, at billigste Pulsar ikke må koste meget mere end 225.000 kr. – ganske vist koster f.eks. Golf fra lige knap 200.000 kr., men det er for en Golf med kun tre døre – hvor Pulsar har fem – og med en kun 85 hk's motor, hvor Pulsars mindste yder 115 hk. Vi får se...

Stor bagklap, der kan åbne højt op, skaffer adgang til bagagerummet. Læssekanten er temmelig høj.

Stor bagklap, der kan åbne højt op, skaffer adgang til bagagerummet. Læssekanten er temmelig høj.

Se, godt og vel fem cm mellem knæ og forsædets ryglæn – det er nærmest enorm plads i bilen i denne størrelse.

Se, godt og vel fem cm mellem knæ og forsædets ryglæn – det er nærmest enorm plads i bilen i denne størrelse.

Publiceret 24 August 2014 06:00