Er der en afgørende forskel på kalot og tørklæde? Naturligvis, siger Peter Kofod Poulsen.

Er der en afgørende forskel på kalot og tørklæde? Naturligvis, siger Peter Kofod Poulsen.

Kofod:

"Selvfølgelig er der forskel!"

Peter Kofod Poulsen (DF) skriver dette indlæg på vor debatside

Peter Kofod Poulsen, byrådsmedlem og regionsrådsmedlem - samt folketingskandidat, skriver dette indlæg på vor debatside...
Jo, der er forskel! 
Venstrefløjen har haft travl med at forsøge at udfritte Dansk Folkeparti om forskellen på den jødiske kalot og det muslimske hovedtørklæde. Og jo, der er forskel - endog store forskelle!
De første jøder kom til Danmark for rundt regnet 400 år siden. De var loyale overfor landets skikke og traditioner og overfor staten. De plejede deres religion indenfor hjemmets fire vægge og forsøgte som sådan at indordne sig i samfundet. Det har givet 400 år uden bøvl, ballade eller integrationsproblemer. 
Muslimsk indvandring er rundt regnet 40  år gammel i Danmark. I de fyrre år har det ikke just været loyalitet overfor landets skikke og traditioner, der er blevet praktiseret . Religionen er ikke noget, der blot plejes indenfor hjemmets fire vægge. Kvinder dækkes til, ligesom det resterende samfund kræves indordnet under muslimske skikke, hvadenten der er tale om halalkød og julegudstjenester i skoler og børnehaver eller satiretegninger i danske dagblade. Det har - modsat historien om jødisk indvandring - givet fyrre år med bøvl, ballade og integrationsproblemer. 
 
 

Forskel?

Er der forskel på kalot og tørklædet? Ja! Kalotten har symboliseret loyalitet overfor Danmark og ønsket om tilpasning til danske værdier. Tørklædet har tværtimod været symbolet på ønsket om en voldsom omorganisering af samfundet, hvor danske skikke og traditioner presses væk til fordel for skikke og traditioner, der er Danmark fremmed. 
Derfor bør det være fuldkommen naturligt, at Danmark - på linje med bl.a. Frankrig - indfører et forbud mod tørklæder i de offentlige institutioner - hellere i dag end i morgen! 

Publiceret 24 August 2014 09:00