Mørke:

Brand på dagcenter

Af
Dan Jensen

Brand & Redning Djursland rykkede i går først på eftermiddagen ud til brand på Dagcentret Lindegården på Skolevej i Mørke.
Branden blev opdaget da et hold fra hjemmeplejen, som har kontor i bygningen, kom forbi. Der var ikke andre til stede på centret, som kun har åbent i hverdagene.
Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden, og årsagen til den er fortsat ukendt, skriver TV 2 Østjylland.
Hele bygningen er sodskadet og der skal udluftning og en hovedrengøring til før den igen kan anvendes til dagcenter.

Publiceret 24 August 2014 07:37