Hver fredag aften i oktober måned kan du gribe mikrofonen og give et nummer fra scenen hos Café Over Broen. (Foto: JCJ).

Hver fredag aften i oktober måned kan du gribe mikrofonen og give et nummer fra scenen hos Café Over Broen. (Foto: JCJ).

Nyhed:

Open Mic i Køge

Café Over Broen i Torvebyen lancerer "Fredagsmikrofon"

KØGE: Alle fredage i oktober sætter Café Over Broen i Torvebyen i Køge mikrofonen til højttalerne, laver en lille scene, fyrer op under hyggen, og inviterer alle med stand-up i maven til at træde op.
- Det er ikke så kompliceret. Enten er det mega grineren, eller også er det overhovedet ikke sjovt, og endda måske pinligt. Så enkelt er det. Så mon ikke vi kan få et par gode aftener? Det tror jeg bestemt, siger Robert Veng, fra Café Over Broen.
Tør du?
Der er gratis entré til ”Fredagsmikrofon”, der skydes i gang kl. 19.00 hver fredag i oktober. Første gang fredag den 3. oktober.
Café Over Broen har allerede fået fingre i de første stand-up'ere der skal prøve kræfter med ”Fredagsmikrofon”. Hvis du er frisk, eller kender en der bør gribe mikrofonen, er du velkommen til at kontakte ”Over Broen” på facebook.
pm

Publiceret 24 August 2014 07:30