Brug efteråret til at fordybe dig i tre gode bøger af forfatteren Jon Kalman Stefansson.

Brug efteråret til at fordybe dig i tre gode bøger af forfatteren Jon Kalman Stefansson.

Brug efteråret i selskab med en god bog

Høje Kolstrup Kirke indbyder til Litteratur-Café i løbet af efteråret

Holder du af at læse og kan du også lide at debattere det, du læser, med andre?
Efterårets litteraturcaféer i Høje Kolstrup Kirke vil omhandle en trilogi af den islandske forfatter Jon Kalman Stefansson. Han er én af Islands mest betydningsfulde forfattere, debuterede i 1988 og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. Handlingen I hans trilogi udspiller sig på den islandske vestkyst for 100 år siden og er en poetisk skæbnefortælling om naturens kræfter og livets store spørgsmål.
I løbet af tre aftener gennem efteråret vil disse tre bøger blive diskuteret og debatteret. Første gang er den 1. september, hvor bogen "Himmerige og Helvede" er på programmet.
Mandag den 6. oktober kl. 19 er det så Englenes sorg, der bliver taget under kyndig behandling af deltagerne og endelig mandag den 3. november kl. 19 er turen kommet til den sidste bog i trilogien, nemlig "Menneskets hjerte".
Yderligere oplysninger og evt. tilmelding til Sognepræst Eva Wiwe Løbner.

Publiceret 25 August 2014 08:00