Indtægterne fra loppemarkedet går ubeskåret til Kilimanjaro orphanage.

Indtægterne fra loppemarkedet går ubeskåret til Kilimanjaro orphanage.

Loppemarked for Afrika-børn

Da Inge Gillesberg i 2009 var på Kilimanjaro, mødte hun bjergguiden Lazaro Edward også kaldet Teacher.
Han havde bl.a. startet en skole, og i 2009 havde han lige etableret en simpel ramme om et børnehjem for børn, der har mistet deres forældre på grund af aids.
Hans frivillige arbejde finansieres gennem indsamlinger og de drikkepenge, han får på hans mange ture på bjerget.
"Vores lille gruppe besøgte i sin tid Kilimanjaro orphanage. Dengang havde de kun noget meget primitivt legetøj, men da vi spurgte, hvad de manglede mest, var svaret klart – de manglede mad til de kommende måneder. For få penge kunne vi give dem en hjælpende hånd i form af ris, mel, olie og andre fornødenheder," fortæller Inge Gillesberg.
Nu har hun ryddet op på loftet, og holder loppermarked på Felstedvej 14 ved Gråsten i weekenden den 30.–31. august, begge dage kl. 10–14.
Indtægterne går ubeskåret til Kilimanjaro orphanage, som man kan læse mere om på www.kiliorphanagecentre.org.

Bjergguiden Lazaro Edward står bag børnehjemmet.

Bjergguiden Lazaro Edward står bag børnehjemmet.

Publiceret 25 August 2014 07:00